Ja, jeg ved ikke lige hvad jeg skal kalde denne scooter der ligner en lille minibil – men det var en jeg bare syntes var så sød, og lige passede til mig og mit behov for et transportmiddel. Det at den var overdækket, og faktisk slet ikke lignede en bil i min verden, gjorde at det blev mit valg. Jeg havde aldrig set så sød en rød sort tingest før. Hvis der var nogen der havde fortalt mig at jeg engang ville køre på en scooter, havde jeg sagt det blev over mit lig – og nu er jeg den lykkelige ejer af sådan en. Min egen bil var gået i stykker, så jeg var nødsaget til at finde mig en ny. Jeg tog over til HT-biler i Frederiksværk, for at se hvad de havde stående af brugte biler som jeg kunne erhverve mig til rimelige penge.
HT-biler og scootere
HT-Biler havde rigtig mange gode biler stående, og var rigtig gode til at rådgive og vejlede mig i forhold til hvad det var jeg havde behov for – og da jeg ikke ligefrem kører Danmark rundt i tide og utide, men kun har de små byture, viste de mig denne sjove scooter bil. De havde selvfølgelig også mange andre scootere, men det kunne jeg ikke lige se mig selv på. Da jeg havde besluttet mig for min lille scooter bil, tog det ikke lang tid, før jeg havde nøglen til den, og jeg kunne køre hjem i den. Fed lille økonomisk tingest til at køre rundt i.