Legetøj til leg og lær

0

Det er vigtigt at børn får det rigtige legetøj, hvis man ønsker at udvikle sit barn i den kreative og innovative retning. Det er ikke alle forældre der lige har tiden til at sætte sig ind i hvad der er kreativt legetøj, og hvilket legetøj der er udviklende for børn. Det tager lidt tid at sætte sig ind i det, men der er da håb forude. De fleste børn i Danmark går enten i dagpleje, vuggestue eller børnehave – og her findes alle de forskellige former for kreative og udviklende legetøj – så er du i tvivl, så tal med den person der står for dit barns udvikling, de vil hellere end gerne hjælpe og fortælle dig, hvilket legetøj du skal investere i.

Som gammel pædagog og terapeut, har jeg beskæftiget mig en del med den legende læring, for gennem leg foregår den bedste læring hos børn, og for den sags skyld også for voksne. Kig engang på billedet – der er rigtig gode og lærende ting man kan give til det yngste barn – hvor det lærer at kunne mestre noget selv. Det der er vigtigt, er at den voksne ikke tager over for barnet, mens barnet forsøger at løse opgaven med for eksempel farvetårnet. Det der er vigtigt er at forældrene er nærværende, ser hvor barnet er henne, roser når tingene går godt, og hjælper og støtter hvis det skulle være nødvendigt. Jeg har mange gange oplevet at forældrene er mere optaget af at opgaven løses perfekt af barnet første gang.

Share.

About Author

Leave A Reply